Endelig er det blevet vejr til at lufte de fantastiske sneakers igen. Sneakers har længe været en fast del af modebilledet, og det er ikke uden grund. Den populære sko er nemlig både praktiske og moderigtig – en yderst sjælden kombination. Men vores fødder kan glæde sig over, at sneakers fortsat er et af danskernes mest foretrukne fodtøj i denne sæson.
Sneakers giver et afslappet og sporty look. De er behagelige at have på, og så kan sneakers bruges til ethvert sæt tøj. Faktisk har sneakers-looket fundet vej til selv de største modehuse såsom Balenciaga, Louis Vuitton og Céline. Så hvad end du vil have et drenget look med jeans og blazer, eller du vil dresse din yndlingskjole lidt ned – så er sneakers din bedste ven.
Sneakers kan fås i alle afskygninger, derfor kan det være svært at vælge, hvilken model du skal tilføje til din garderobe denne sæson. Hvad end du står og skal til at opdatere din skogarderobe med nye sneakers, eller du overvejer at hoppe med på sneakers-tendensen for første gang. Så læs med her, hvor vi guider dig igennem de mest populære sneakers i modeverden lige nu.
Det sikre valg
Er det første gang, du hopper med på sneakers trenden, eller mangler du bare et par sneakers, som du er sikker på altid at kunne bruge? Så kan du gå den sikre vej og vælge en klassiker med almindelig lav sål, få detaljer og i en simpel farve. Med den rette pleje vil du have sneakers, som du kan bruge igen og igen – og så passer de endda til alt.
Den raffinerede hvide
Hvide sneakers er ikke til at komme udenom, de findes i adskillige modeller, og de er at finde hos alle dine favoritmærker. De hvide sneakers giver dig et sofistikeret, cool og stilet look – de passer altså perfekt både til kontor, cafe og weekend.
Den sportslige
Hvis komforten skal være i højsæde, og du ønsker at passe godt på dine fødder, så er sneakers, der er inspireret af 90’ernes løbesko, lige noget for dig. Den har igennem de seneste mange sæsoner været et hit blandt landets stilikoner, fordi den kan bruges til at give kant til alle dine hverdagsoutfits.
Den funky og feminine
Har du svært ved at vænne dig til tanken om at tage sportslige sneakers på til dine pæne kjoler og dit lækre jakkesæt. Så kan du vælge en af de mange feminine sneakers, hvor der er fokus på detaljer, farver og sjove materialer. På den måde kan du forblive feminin, men samtidig hoppe med på den komfortable mode.
Husk, det er med sneakers som med alt andet inden for mode – det vigtigste er at finde noget, der passer til dig og din stil, så du altid kan føle dig godt tilpas. Det betyder også, at du ikke nødvendigvis skal gå all-in på enhver trend, men sagtens kan finde en middelvej. Du kan eksempelvis vælge sneakers fra et modemærke i stedet for et sportsmærke. De er måske i læder eller leopard-mønster, eller de har måske perler, lynlås og andre feminine detaljer, som gør, at de ikke minder dig om dine løbesko. Men stadig sikrer dig en moderigtig stil, hvor du er med på den nyeste trend.